Bestyrelsens rolle i M&A-transaktioner
Bestyrelsen bør spille en aktiv rolle ved større transaktioner, eksempelvis virksomhedskøb eller fusioner, hedder det i en artikel i tidsskriftet Governance om praktisk bestyrelsesarbejde.
Ifølge artiklens forfatter, som er partner i konsulentfirmaet Osborne Clarke, er der flere grunde til at bestyrelsen bør involvere sig i større transaktioner, som jo i sidste ende kan være helt afgørende for selskabets fremtid.
For det første er arbejdet med større transaktioner ofte meget tidskrævende, og hvis den daglige ledelse, typisk koncernchefen, står for dette arbejde alene, vil det typisk gå ud over styringen af den daglige forretning. Derfor vil det være en hjælp for koncernledelsen at kunne trække på enkelte bestyrelsesmedlemmer.
For det andet består den ideelle bestyrelse netop af erhvervsfolk med forskellige funktionelle kompetencer , eksempelvis inden for strategiarbejde, risikostyring og finansielle transaktioner. Derved vil koncernledelsen kunne trække specialkompetencer ind og få indsigtsfuld rådgivning og sparring fra erhvervsfolk, som allerede kender selskabet og dets strategi.
For det tredje vil det være et led i bestyrelsens almindelige kontrol og overvågningsfunktion at have god indsigt i transaktionen for der igennem at bidrage med en selvstændig vurdering af transaktionen og delelementerne i aftalen. Det gør det også lettere for bestyrelsen i sidste ende at varetage aktionærernes interesser bedst muligt. For at bestyrelsen kan træffe den endelige beslutning på et fuldt oplyst grundlag, er det endvidere afgørende, at den har været involveret løbende i processen og er oplyst om alle centrale forhold.
I artiklen opstilles ti centrale spørgsmål, som bestyrelsen bør overveje at stille i forbindelse med større transaktioner: Læs videre her
Læs også:
Klargøring til salg eller ejerskifte
Guide: Sådan tages bedre exit-beslutninger
Virksomhedssalg: Sådan vælges rådgivere
Oversigt over M&A-rådgivere

