Fonde

Hvad er en selvejende institution - også kaldet en fond?

Det siger næsten sig selv. Selvejende. Der er ingen ejere i form af indehavere, aktionærer eller parthavere. Lovgrundlaget for den selvejende institution er som udgangspunkt fondslovgivningen.(Lovgivningen skelner ikke mellem en selvejende institution og en fond) Det er vigtigt for bestyrelsen i en selvejende institution at være opmærksom på og sikre sig, at institutionens grundlag i form af vedtægter er tilpasset lovgivning og formål, således at man vitterlig er selvejende. Dette ikke mindst for at være sikker på, at der ikke er tale om virksomhed i privat regi med risiko for personlig hæftelse for eventuelle tab for bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsen bør sikre sig en konkret stillingtagen i det enkelte tilfælde gennem en advokat. Kravene til en selvejende institution kan kort siges at være:

• Et formål (formuleret i en vedtægt)
• En formue (min. kr. 250.000 - dog ikke for institutioner, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne)
• En selvstændig bestyrelse

Bestyrelsen i selvejende institutioner, der løser offentlige opgaver, skal være opmærksom på, at en række selvejende institutioner er undtaget fondslovgivningen. Dette fremgår af fondslovens §1 stk. 2:

Loven omfatter ikke:
1. fonde som er oprettet ved eller i henhold til lov eller mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne,
2. fonde med hvilken en kommune eller en amtskommune har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtigelser i henhold til lov om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
3. folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ud over sit hovedformål ikke varetager andre opgaver,
4. fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og
5. fonde, der i medfør af § 1 stk. 4 og 5, i lov om erhvervsdrivende fonde ikke er omfattet af nævnte lov,
6. selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelse udstedt i henhold til anden lovgivning,
7. selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.

Som det ses, og underligt nok, inkluderer de institutioner, som loven ikke omfatter en meget stor del af de selvejende institutioner, der varetager offentlige opgaver. Falder en institution uden for fondslovgivningen, må bestyrelsen gøre sig den lovgivning klar, der så gælder på området, herunder indholdet af en eventuel driftsoverenskomst med pågældende offentlige myndighed. Dette stiller så igen krav til udformningen af institutionens vedtægt.
Ser vi på den ovenstående opregning af undtagelser, findes mange institutioner, der varetager offentlige opgaver under kategorierne 2, (Institutioner for børn, unge og ældre) 3, (skoleområdet) 6 og 7 (bred vifte af opgaver, der løses med offentlige tilskud).
Så snart en selvejende institution modtager væsentlige offentlige tilskud og samtidig underlægges offentlig tilsyn eller kontrol, vil den som hovedregel være omfattet af den lovgivning, der relaterer sig til det pågældende område. Det betyder, at denne lovgivning samt en konkret aftale om finansiering (driftsoverenskomst, rammeaftale el.lign.) bliver et vigtigt grundlag for institutionens virke og dermed af afgørende betydning for bestyrelsen.

Vedtægten
Som det har været nævnt, er det tale om meget forskellige institutioner inden for undervisning, social forsorg, kultur eller noget helt andet som ligger uden for det offentlige regi. Det er derfor vanskeligt at give en egentlig skabelon for en vedtægt, der dækker alle områder. Mange offentlige myndigheder arbejder med standardvedtægter, der dækker forskellige typer af selvejende institutioner. Helt generelt bør emnerne som vist nedenfor være dækket, og som bestyrelsesmedlem bør man sikre sig en god forklaring, hvis dette ikke er tilfældet:

Emner som skal være dækket af vedtægten for en selvejende institution
• Navn
• Hjemsted
• Formål
• Finansiering
• Eventuelt repræsentantskab eller andet rådgivende eller overordnet organ
• Rolle
• Udpegning/valg
• Funktionsperiode
• Møder - indkaldelse og dagsorden
• Bestyrelse
• Udpegning/Valg (Evt. formand og næstformand)
• Evt. medarbejderrepræsentation
• Funktionsperiode
• Opgaver (Bl.a. ansættelse af daglig ledelse)
• Forretningsorden
• Budget, regnskab og revision
• Den daglige ledelses opgaver - særligt i relation til personalet
• Eventuel underlæggelse af offentlige regler og tilsyn
• Opløsning
• Ændring af vedtægter

Der skal ikke her gås i dybden med vedtægtsbestemmelserne. Som nævnt vil der ofte foreligge (vejledende) standardvedtægter, men er det ikke tilfældet anbefales det at lade en advokat udforme den konkrete vedtægt.