Ny klageadgang over brud på samfundsansvar

13. februar 2012, 11:12

I december 2011 sendte regeringen et lovforslag om oprettelse af mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd i høring. Forslaget bygger på et sæt anbefalinger, som Rådet for Samfundsansvar i oktober 2011 gav den nytiltrådte regering, som hurtigt fik omsat anbefalingerne til lovtekst. Det er vi selvsagt glade for i Rådet, særligt fordi lovforslaget i det store og hele følger vore anbefalinger, skriver Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar i dette indlæg.

 

Rådets anbefalinger skal ses i lyset af det arbejde, der i FN-regi er gjort af John Ruggie for at udarbejde internationale retningslinjer for hvorledes lande og virksomheder skal forholde sig for at undgå og modvirke krænkelser af menneskerettigheder, de såkaldte Ruggie-principper. De bygger på tre principper:

• Protect. Det er staternes ansvar at beskytte mod virksomheders krænkelser af menneskerettighederne.

• Respect. Det er virksomhedernes ansvar i deres virke at respektere menneskerettighederne.

• Remedy. Sker der alligevel krænkelser af menneskerettigheder, skal staterne og virksomhederne sørge for, at der findes effektive mæglings- og klagemekanismer og mulighed for oprejsning til den krænkede.

Rådets anbefalinger til et mæglings- og klageorgan (oktober 2011) tager således stilling til remedy-forpligtigelsen. Rådet har i sine retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring (juni 2010) taget stilling til respectforpligtelsen og i sine anbefalinger til staternes ansvar for at beskytte mod menneskerettighedskrænkelser (december 2011) taget stilling til protect-forpligtigelsen.

Når lovforslaget om mæglings- og klageinstitutionen er vedtaget, vil Danmark være et af de OECDlande som er længst fremme med gennemførelsen af de ny internationale principper. Det flugter godt med ambitionen om, at Danmark internationalt skal være anerkendt for ansvarlig vækst. Det er desuden værd at bemærke, at anbefalingerne er afgivet af et enigt Råd for Samfundsansvar. Rådet er bredt sammensat og tæller repræsentanter for både små og store virksomheder, for fagbevægelsen, for civilsamfundet, ngo’erne, forbrugerne og forskningsverdenen, altså af grupper, som kan have ret forskellige indfaldsvinkler til virksomheders samfundsansvar.

Læs hele artiklen i Nyhedsbrev for Bestyrelser nr. 3.

Klik her for at læse profilen

Tilmeld Nyhedsmail

Gratis nyhedsmail som udsendes hver mandag eftermiddag

Vi modtager:
Slagtehusgade 4-6     1715 København V     Tel: 70 23 40 10     kontakt@aktieugebrevet.dk